Hvorfor opera?
Der er noget kompromisløst over operaen.
Den beder os om at tro på, at en stemme kan rumme en hel verden. Den minder os om, at det menneskelige livs drama må udfoldes i fuld skala. Og den giver os en sjælden chance for at bestige de allerhøjeste tinder sammen.
Hvor mange kunstformer skærer kompleksiteten fra, insisterer operaen på at rumme det hele på én gang – konflikter, romancer, tragedier, mirakler. Den blæser enkelte følelser og karakterer lidt ud af proportioner, så vi kommer så tæt på som muligt. Når den er vellykket, udvider opera vores følelsesregister og indlevelsesevne. Den er en modstandsform mod forenkling.
Copenhagen Opera Festival arbejder for en fremtid, hvor operaen er en del af byens kredsløb – på linje med teater, litteratur og film. Hvor nye stemmer får plads, og hvor traditionen udvikles, fordi den bliver brugt. Vores mission er at gøre operaen til en levende del af samfundet: tilgængelig, relevant og nysgerrig.
Derfor var vi henrykte, da det britiske magasin Opera Now skrev:
“En del af grunden til, at jeg beundrer Copenhagen Opera Festival, er, at den ser ud til bevidst at udpege de mindst oplagte steder til at præsentere opera i en europæisk hovedstad – og så faktisk gør det dér … Under festivalen føltes opera pludselig som noget helt normalt … Nogle vil måske mene, at en sådan ‘normalisering’ fratager operaen dens magi – dens glans og mystik, eller den særlige højtidelighed, mange forbinder med den. Men jeg vil hævde, at vi kun kan forholde os ærligt til opera – på samme måde som vi gør til bøger og film – hvis den bliver gjort en smule mere normal.”
Copenhagen Opera Festivals åbne scene på Den Røde Plads på Nørrebro er blevet et symbol på netop dette: at opera kan opleves direkte, uden forudsætninger – og stadig bevare sin kunstneriske tyngde. Her mødes mennesker på tværs af alder og baggrund. Fra scenen sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt i 2025, at festivalen er det perfekte eksempel på et kulturprojekt, der møder folk, der hvor de er. Over fire dage hvert år, er alt indhold på pladsen gratis, så alle kan være med.
“Operafestivalerne bryder jo nogle barrierer ned, fordi de spiller ude af de store operahuse. På den måde får de fat i publikummer, som ellers ikke var kommet ind i et operahus.”
– Thomas Michelsen, DR P2
Festivalen er blandt andet kendt for operabussen Ride! Sing! Repeat!, der tager udødelige arier på landevejen og skaber møder mellem store sangertalenter og lokalemiljøer over hele Danmark. Publikum møder opera på pladser, i parkeringskældre, på barer og andre uventede steder, hvor operahistoriens smukkeste vokalkompositioner og den uforstærkede stemme kommer helt tæt på. Reaktionen er altid henrykt fryd over stemmens enorme kraft.
Derfor fortsætter vi også ufortrødent med at producere og bestille nye, originale operaværker af nulevende kunstnere. I operaverdenen er der masser af plads til de elskede klassikere af tidernes store komponister. Men der skal også være en scene for fremtidens store kunstnere og operaskabere.
Operaen ‘Lisbon Floor’, som Copenhagen Opera Festival producerede, modtog en Reumert som Årets Opera for sit mod til at tænke både æstetik og iscenesættelse radikalt nyt. ‘Ringen’, skabt til børn og familier, viste, at de største værker også er for de mindste ører. Og med opera i en skøjtehal, i et fængsel og i nye digitale verdener, fortsætter kunstnerne med at skrive de store fortællinger.
“Der er nødt til at eksistere et væksthus, hvor nye talenter kan give helt nye bud på genren, så den holder sig i bevægelse. De seneste år har det væksthus været Copenhagen Opera Festival.”
– Weekendavisen
Ved at fortsætte operaens historie og føje nye værker til, lever genren videre og skaber nye billeder på vores tid. Operaen har altid udfordret og lokket med sine store armbevægelser og kompromiløshed. Men belønningen er tilsvarende stor. Publikum skal bare medbringe nysgerrigheden og modet til nye opdagelsesrejser.
Og det gør de heldigvis i stor stil. Da festivalen blev tildelt Best Future Project-prisen ved den internationale prisoverrækkelse i Bruxelles, var det en utvetydig anerkendelse af netop denne udvikling: at opera kan være både folkelig, nysgerrig og kunstnerisk ambitiøs på én gang.
Fra scenen i det imponerende operahus La Monnaie/De Munt, gav juryen følgende begrundelse for kåringen:
Hvordan gør man operaen klar til fremtiden? Det gør man for eksempel med relevante emner, som kunstnere samler til spændende musikteater. Ofte mislykkes nye værker, om det så er storslåede helaftensproduktioner eller små performances, på grund af formen. Men det kan også gøres anderledes: Når modet til at eksperimentere med nye kompositioner, formater og fortællinger kombineres med dygtighed. Når det bliver tydeligt, at politisk relevans kan finde æstetisk overbevisende udtryk.
Resultatet bliver et opmærksomt, ungt publikum – noget, mange andre festivaler og teatre kun kan drømme om. Her kan man lade sig inspirere af vores Best Future Project: Copenhagen Opera Festival.

Modtager af
Best future project 2025
og Årets Opera 2023
© Copenhagen Opera Festival
| Cookie | Varighed | Beskrivelse |
|---|---|---|
| cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
| cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
| cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
| cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
| cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
| viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |