Et viltert elektronisk score dirrer om kap med Richard Hamrins følelsesfulde baryton i operaen ‘sad boy’, der undersøger vores selviscenesættelse på sociale medier, når hjertesorg og forelskelse bliver til besættelse og magtesløshed.

En telefon vibrerer i mørket, og hjertet brister. Det nye værk ‘sad boy’ udforsker grænsen mellem vores digitale persona og fysiske jeg, mellem fiktion og virkelighed.

‘sad boy’ er skabt af operaplatformen SAD GIRLS og er inspireret af Francis Poulencs soloopera ‘La Voix Humaine’ fra 1958 om en kvindes fortvivlede og fatale telefonopkald til en elsker. I ‘sad boy’ indtager den prisvindende baryton Richard Hamrin scenen med nykomponeret musik af Joel Janson Johansen, smartphonen vejer tungt i hånden, og den utilgængelige elsker optræder i sms’er og talebeskeder. En intim og transcenderende sceneoplevelse opstår, når publikums telefoner inddrages, og vi trækkes helt ind i sad boy’s besættelse og ensomhed.

Elektroniske synths, lydbølger fra en summende telefon og ekkoer fra natklubben flettes sammen med klarinet, cello og sangcyklusser med tilsnit som en moderne popsang, skrevet af librettist og instruktør Sanna Strandberg Colling. I centrum står en stemme, der dirrer af ubelejlige og befriende følelser, en sen aftentime i spillestedet Basements industrielle rammer.