
24. maj 2023
”Jeg er simpelthen så glad og stolt over, at kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg har valgt at bevilge 500.000 kr. til Copenhagen Opera Festival. Ikke alene er det med til at sikre, at vi igen i år kan indfri et højt ambitionsniveau med både nyskrevne og klassiske operaer, sunget af nye talenter og garvede operastjerner, vi føler os også i den grad værdsat og set fra højeste sted. Det giver os selvtillid og motivation til fortsat at skabe en unik byfestival i København, der samler publikum på tværs af alder og baggrund. Vi glæder os til igen i går at kunne levere opera på internationalt niveau for publikum rundt om i København”.
Folketingets Kulturudvalg og kulturministeren har fordelt midler til kulturlivet på i alt 324 mio. kr.
KULTURMINISTER JAKOB ENGEL-SCHMIDT SIGER:
”Det er i samarbejde med Folketingets partier lykkedes at støtte en bred vifte af spændende initiativer, hvor der samlet er uddelt over 300 mio. kr. til kulturlivet i hele landet. Danmark er en kulturnation, og jeg er utrolig glad for igen at kunne støtte op om nye initiativer, der både kan skabe glæde lokalt og sætte strøm til de kulturelle metropoler. Det glæder mig også, at der på aktstykket prioriteres midler, der kan være med til at vise omverdenen, hvordan den lidt smallere danske kultur også er verdensklasse. Eksempelvis gennem Copenhagen Opera Festival, udstillingsstedet Copenhagen Contemporary og mange andre initiativer.”
Dette års Copenhagen Opera Festival byder på op mod 80 events rundt om i København fra 11.-20. august 2023.

info@operafestival.dk
Slagtehusgade 30
1715 København V
CVR: 39505940
Privatlivspolitik
Modtager af Best future project 2025 og Årets børne- / ungdomsforestilling 2026