
Hvert år løber Copenhagen Opera Festival over ni dage ultimo august, hvor nye værker og bearbejdninger af klassiske operaer indtager København på byens scener, baggårde og åbne pladser. Vi møder byen fra en båd i kanalen og ladet af en partybus. Vi stræber efter at gøre opera relevant for flere mennesker i samarbejde med partnere over hele byen. I år afholdt vi vores 12. operafestival med 70 arrangementer af 22 forskellige forestillinger på 16 steder i København – inklusiv vores splinternye festivalscene på Den Røde Plads på Nørrebro, som er omdrejningspunktet for vores gratis program med oplevelser i verdensklasse.
– Casting forespørgsler i tæt samarbejde med den kunstneriske leder
– Kontraktforhandling og -skrivning samt løbende dialog med kunstnere og samarbejdspartnere
– Forberedelse af lønkørsler, herunder holde dig opdateret mht ferieregler, jura mv. -
– Festivalens retningslinjer for adfærd, sikkerhed, GDPR, bæredygtighed mv.
– Visahjælp til internationale kunstnere
– Samt diverse løbende opgaver som indberetninger, forsikringer, booking af prøvelokaler, opdatering af databaser mv.
– Egentlige producent opgaver af nogle af festivalens mindre produktioner og gæstespil, herunder f.eks. budgetlægning og prøveplanlægning
– Udvikling af f.eks. vores brancheplatform og delegeretprogram
– Personaleansvar for nogle af festivalens projektansatte
Jobbet kræver, at du er ualmindeligt systematisk, og at du sætter en ære i, at der er styr på både de store linjer og de små detaljer. Du skal fungere blandt både kunstnere, teknisk crew og diverse samarbejdspartnere. Du skal have en stærk administrations- og regnskabsforståelse og ditto kommunikationsevner.
Det kræver også, at du interesserer dig for kunst og kultur, at du har kendskab til og interesse for opera og klassisk musik og gerne scenekunst bredt. Det vil være fedt, hvis du har erfaring fra festivaler eller lignende, hvor mange produktioner foregår samtidigt.
Sammen med et lille dedikeret sekretariat vil du indgå i sparring omkring produktionerne fra idéudvikling, over planlægning til afvikling, og være med til at tegne retningen for den næste strategiske periode af festivalens liv. Du får medansvar for, sammen med projektlederne, at føre de skitserede projekter ud i det praktiske liv, så vi år efter år kan tilbyde et brag af en operafestival i København.
Vi er forankret i København med kontor i Kødbyen, men har et internationalt udsyn. Da vores kunstneriske leder er britisk, foregår en del af den daglige dialog på kontoret på engelsk. Det meste af året er vi på kontoret i almindelig arbejdstid, men du skal kunne arbejde lange dage og skæve tidspunkter op til og under afvikling af festivalen.
Vi tilbyder i udangangspunktet en deltidsstilling på gennemsnitlig 25 timer om ugen året rundt – dog må der forventes fuld tid i en periode op til og under festivalen. Der er tale om en fastansættelse med 3 måneders prøvetid. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. Februar 2022. Som udgangspunkt arbejder du fra operafestivalens kontor i Kødbyen med mulighed for fleksibilitet i forhold til dit øvrige virke.
Du refererer til chefproducenten, der sammen med direktøren udgør ledelsen.
Søg stillingen ved at sende en kort motiveret ansøgning (max ét A4) og CV til job@operafestival.dk med emnefeltet “Producent ansøgning”.
Ansøgningsfristen er 3. december klokken 12.00.
Vi læser ansøgninger løbende og kalder til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristen. Samtaler afholdes i uge 49.
Alle interesserede opfordres til at søge stillingen – og vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen kan du skrive til chefproducent Rikke Frisk på rf@operafestival.dk.
Se mere om Copenhagen Opera Festival her på operafestival.dk


info@operafestival.dk
Slagtehusgade 30
1715 København V
CVR: 39505940
Privatlivspolitik
Modtager af Best future project 2025 og Årets børne- / ungdomsforestilling 2026