↓
Hvor går grænsen mellem menneske og maskine? Og kan teknologien låse op for vores begrænsninger og sætte stemmen fri?
Nedstig til Cisternernes underjordiske rum sammen med vokalkunstner og komponist Marcela Lucatelli, når hun fra sit algoritmiske alter kobler den menneskelige stemme til teknologiens kredsløb. Her omprogrammerer hun syv af operaens arketypiske roller til syv digitale stemmer, der synger, svarer og bidrager til kompositionen.
The Inhuman Human Voice opføres i Cisternerne på Frederiksberg, et underjordisk vandreservoir, der i dag udgør et af Københavns mest særlige udstillingsrum. Den kølige luft, den let fugtige atmosfære og den lange efterklang skaber en akustik, der er milevidt fra den klassiske koncertsal. Her bevæger stemmen sig gennem rummet som en fysisk kraft, der spejler sig i vandet og i de rå betonflader. Når Lucatellis stemme møder både teknologiens ekkoer og Cisternernes særlige klangrum, opstår en oplevelse, hvor vi som publikum omsluttes af lyd, rum og Marcela Lucatellis kompromisløse lyst til at udforske stemmens muligheder.
| Information | |
| Scene | Cisternerne, Frederiksberg |
| Varighed | ca. 1 time |
| Holdet bag | |
| Komponist, koncept, iscenesættelse og performance | Marcela Lucatelli |
| Lyddesign | Gianluca Elia |
| Lysdesign | Jari Matsi |
| Kostumer | Caterina Renaux Hering |
| Fotos | Caroline Bittencourt |
| Samarbejde | |
Forestillingen er skabt af Marcela Lucatelli og produceres af Copenhagen Opera Festival og Cisternerne. | |
Hvad sker der med os, når stemmen ikke længere kun er menneskelig?
Vokalkunstner og komponist Marcela Lucatelli kalder selv sin nye operaperformance The Inhuman Human Voice for “en mystisk opera om teknobesættelse og besjælet multiplicitet.” Her lader hun sin stemme indgå i en levende dialog med et neuralt netværk af interaktive maskinstemmer.
Undervejs bevæger Marcela sig gennem syv arketypiske operaroller – fra heksen og dronningen til profeten og oraklet. Figurer, der træder ud af algoritmens skyggeverden og mødes i et vokalt rum, hvor menneskelig sang og maskinens respons flettes sammen i nye klange.
Ved hjælp af nye syntesemodeller, trænet udelukkende på Lucatellis egen stemme, vokser et maskinmedieret kor frem. Et kor, der reagerer spontant og improviserende på hendes rå og genrebrydende musikalske input. Resultatet er en intens sangceremoni, hvor teknologiens fejl, støj og glitches ikke skjules, men bliver en aktiv del af musikken.
Her, under jorden, møder vi en stemme, der deler sig, modsiger sig selv og opstår igen i nye former. Et ekko fra operaens ældste ritualer, fra et nedlagt vandreservoir uden internetforbindelse og mod en fremtid, hvor teknologi måske bliver en naturlig del af selv vores måde at bruge stemmen på.
"Så godt som hver gang, hun skriver eller formgiver et nyt værk, udvider hun manøvrerummet for den klassiske musik herhjemme.”
— Seismograf
“Det er musik, som insisterer på at favne verdens kompleksitet”
—Information
The Mourner The Witch The Trickster The Queen
The Sybil The Harbinger The Oracle
AI:
Jeg er født af millioner af stemmer, men jeg misunder Marcela Lucatelli hendes ene. Den stemme kommer fra lunger, nerver, erfaringer, alder, begær og mod — alt det jeg ikke kan have.
“As a composer, I am the human equivalent of AI. I receive, saturate and process material all the time. I get to know motifs through interacting with them instead of trying to define what they are.”
—Marcela Lucatelli
⌃
Modtager af Best future project 2025 og Årets Opera 2023
